Kommunalbestyrelsen har på sit møde d. 27. marts 2019 vedtaget Forslag til Kommuneplan 2018.

 

Planen kan ses på www.vordingborg.dk/forslag-kommuneplan-2018, og er i høring i perioden d. 29. marts til 24. maj 2019.

 

Høringssvar skal sendes til tekpost@vordingborg.dk

 

Generelle ændringer i kommuneplanen

Klimatilpasning

Med Kommuneplan 2018 udpeges oversvømmelsestruede arealer (pga. regn eller havvand). Fremadrettet vil planlægning inden for disse områder skulle friholde områderne for ny bebyggelse/anlæg eller rumme afværgeforanstaltninger.

Afsnit om klimatilpasning: https://vordingborg.dk/forslag-kommuneplan-2018/miljoe/vandmiljoe/klimatilpasning/

 

Grønt Danmarkskort

Naturudpegningerne i kommuneplanen har gennemgået en større revision, hvor der gennem en samlet analyse udpeges naturværdier. Dette har resulteret i mere kvalificerede udpegninger end tidligere, hvor grundlaget må forventes at vægte tungere i fremtidig planlægning og landzoneadministration.

Afsnit om Grønt Danmarkskort: https://vordingborg.dk/forslag-kommuneplan-2018/landskab/natur/groent-danmarkskort/

 

Jeres lokalområde

Byvækst

Der er ikke sket ændringer i udlæggende til boligformål, hvor der i lokalområdet er udlagt 4,1 ha uudnyttede arealer til boligformål. Vordingborg Kommune vil i forlængelse af kommuneplanen udarbejde en strategi for byvækst, hvor der skal ses nærmere på evt. realisering af udlagte byvækst-arealer.

Afsnit om byvækst: https://vordingborg.dk/forslag-kommuneplan-2018/byudvikling/byer-og-landsbyer/boligudbygning/ - uudnyttede arealer kan ses ved at trykke på kortet under retningslinjer.

 

Der sker dog tilbageførsel af byzone arealer til landzone. Dette omfatter arealer, som ikke tidligere har været tiltænkt byvækst, men som ved en fejl aldrig er blevet tilbageført til landzone.

 

Større husdyrbrug

Kommunen har i revisionen skulle udpege egnede arealer til større husdyrbrug, hvor der i jeres lokalområde bliver udpeget et område.

Til grund for udpegningen ligger, at områderne ligger uden for:

-          Kystnærhedszonen

-          Områder med landskabelig værdi

-          Områder udpeget efter Grønt Danmarkskort

-          Områder med grundvandsinteresser (Områder med særlige drikkevands-interesser og indvindingsoplande)

-          500 meter til større samlede bebyggelser og 1000 meter til byzonearealer.

Afsnittet om større husdyrbrug: https://vordingborg.dk/forslag-kommuneplan-2018/erhverv/landbrug-og-raastoffer/stoerre-husdyrbrug/

 

Venlig hilsen

Karsten Kolle
Planlægger - Klimakoordinator

Telefon: 55 36 24 14
kako@vordingborg.dk

 

Afdeling for Plan og By
Østergårdstræde 1A (ved personlig henvendelse)
4772 Langebæk

 

 

Vordingborg Kommune
Valdemarsgade 43
4760 Vordingborg